9 ud af 10 engangsflasker genbruges via retursystemetMiljøministeriet28/11-2003 Dåser og engangsflasker med pant, der købes i Danmark, bliver ikke smidt i naturen eller på gaden. 90 procent af alle engangsglasflasker og 81 procent af alle øl- og sodavandsdåser samles ind og går til genanvendelse via det nye danske pantretursystem. Det viser de første, estimerede returprocenter fra Dansk Retursystem A/S. "Tallene dokumenterer én gang for alle, at retursystemet løser den vigtigste opgave: At værne om miljøet. Returprocenterne er gode, ikke mindst i betragtning af, at systemet kun har fungeret i et års tid. En vigtig faktor er uden tvivl, at det også med retursystemet er blevet nemmere for forbrugerne at aflevere dåser og flasker og få pant retur. Det var en anden, vigtig målsætning", siger miljøminister Hans Chr. Schmidt, der dog understreger, at målet ikke er nået endnu. Den gennemsnitlige returprocent for alle engangsemballager er i dag på 82 procent. Den 1. januar 2004 skal den gennemsnitlige returprocent være oppe på 90. "Som enhver kan konstatere nede i supermarkedet, så er der heldigvis også sket det, at udbuddet og salget af nye, spændende ølmærker på flasker og dåser er steget markant i den tid, Dansk Retursystem har eksisteret. Da retursystemet blev etableret, var der registreret ca. 350 forskellige ølmærker i Danmark. I dag er tallet ca. 550. Der er altså blevet flere valgmuligheder. Ølkulturen blomstrer i Danmark", siger Hans Chr. Schmidt. Retursystemet er stadigvæk nyt og justeres derfor løbende, hvis der påpeges uhensigtsmæssige forhold. Bl.a. er Dansk Retursystem og repræsentanter for de små importører netop nået til enighed om, at små importører, der køber en ny type pantetiketter hos Dansk Retursystem, fremover kun skal rapportere det samlede salg en gang om året og ikke for hver enkelt butik. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |