| 15.40 | DR2 Tema: Højt at flyve |
| En flyrejse kan i dag købes billigere end en busbillet. De nye lavprisselskaber har sat den traditionelle flyveoplevelse under pres. Swissair og Sabena har allerede drejet nøglen om, og vores eget SAS er i frit fald. Har de nationale flyveselskaber en fremtid, eller skal vi sælge ud af arvesølvet. www.dr.dk/dr2tema. Temaet er sendt første gang 28.06.08
|
| 15.40 | DR2 Tema: Højt at flyve |
| 15.41 | SAS - nationens stolthed |
| SAS er danskernes "nationale stolthed", der borger for sikkerhed, service og frem for alt dansk tryghed. Men SAS er ramt af alvorlige ulykker, kriser, strejker og kundeflugt. Er tiden løbet fra nationale flyveselskaber? Er SAS gearet til konkurrencen i luften? Og kan SAS-medarbejderne tilpasse sig vilkårene i en moderne kommerciel virksomhed? Tilrettelæggelse: Eva-Marie Møller.
|
| 16.10 | Startforbud - Swissairs sidste dage16:9 |
| Schweizisk autentisk drama fra 2007. (Grounding - Dei Letsen Tage Der Swissair). Schweiz' nationale stolthed, flyveselskabet Swissair, er i kæmpe økonomiske vanskeligheder. Efter flere års fejlslagen ledelsespolitik indsættes nu en ny chef, Mario Corti, for den store koncern. Cortis intense engagement og fremragende management-evner synes at være den sidste chance for flyveselskabets overlevelse. Er Swissair dødsdømt - eller er der måske stadig en chance? Kan et nationalt klenodie virkelig gå helt ned? Mario Corti: Hanspeter Müller Mortiz Suter: Laslo Kish André Dosé: Michael Neuenschwander Marcel Ospel: Gilles Tschudi Jacqualyn Fouse: Katharina von Bock Manuskript: Jürg Brändli, Maichael Sauter, Michael Steiner, Tobias Fueter, René Lüchinger Instruktion: Michael Steiner
|
| 18.10 | Ayahuasca - rejse til det ukendte16:9 |
| Tre danske digtere rejser til Peru for at mødes med en troldmand i junglen og prøve stoffet ayahuasca. Et stof der sender dem ud på en indre rejse. Sendt første gang 21.02.06.
|
| 19.00 | Spise med Price (2:10)16:9 |
| "De Gamle Mænd og Havet". Det går i fisk for brødrene Adam og James Price. Der står nemlig bornholmsk fiskesuppe "som vor far lavede den" på menuen, og brødrene kaster sig desuden ud i at lave muslinger på fire forskellige måder. Undervejs bliver der tid til at fortælle historier fra den fælles opvækst i et skuespillerhjem, hvor maden ofte spillede den helt store hovedrolle. Hør bl.a. om Adam's første kæledyr, hummeren Helene, og få svaret på, om man kan knuse hummerskaller i en blender. www.dr.dk/price Sendt første gang 5.3.08.
|
| 19.30 | Camilla Plum - i haven16:9 |
| Der er jord under neglene i Camilla Plums private have på Fuglebjerggård. Tag med på en DR2sk rejse i Camilla Plums markante og kreative haveunivers, der byder på dufthave, prydhave, frugthave og en kæmpestor køkkenhave. www.dr.dk/camillaplum Sendt første gang 26.08.07
|
| 20.00 | Frilandshaven (8:8) |
| Snackbed og flettet læmur. Fjordrejer, ærtedip og kartoffelkroketter er blot nogle af Anne Hjernøes små snacks i udekøkkenet. Jørgen Skouboe mangler en læmur, så han fletter naturligvis en i pil, efter han har høstet grøntsager i snackbedet. www.dr.dk/frilandshaven Sendes også 8.7.
|
| 20.30 | Bortførelsen af Megumi Yokota16:9 |
| Amerikansk dokumentarfilm fra 2006. (Abduction: The Megumi Yokota Story) I byen Niigita i Japan blev den 13-årige Megumi Yokota den 15. november 1977 bortført på vej hjem fra skole af nordkoreanske spioner, og i mere end tyve år anede hendes forældre ikke, hvad der var sket med hende, og om hun stadig var i live. I 2002 indrømmede den nordkoreanske regering, at de i årene 1977-1983 havde bortført tretten japanere med det formål at lære nordkoreanske agenter så meget sprog og kultur, at de kunne udgive sig for japanere. Til samme formål havde de også bortført hundredvis af sydkoreanere og statsborgere fra andre lande. I 2002 fik fem af de bortførte japanere lov til at vende tilbage til Japan. To år efter fik deres børn lov til at følge efter. I 2002 meddelte de nordkoreanske myndigheder også Megumis forældre, at Megumi havde begået selvmord i 1994, men en senere dna-undersøgelse af hendes aske har sået tvivl om udsagnet.
|
| 21.45 | Den store flugt - den endeløse vej (5:6) |
| Tysk dokumentarserie fra 2002. (Exodus From the East) I sensommeren 1944 er Østpreussen stadig ikke berørt af krigen. Alt ånder fred og ingen fare under høsten. Østpreussens gauleiter, Erich Koch, har svoret at ville stoppe russerne og har forbudt evakuering af civilbefolkningen, og Hitler opholder sig stadig i sit hovedkvarter, Ulveskansen, i Østpreussen. I juni 1944 bakker Stalin de allieredes invasion i Normandiet op med et voldsomt angreb i Hviderusland. Tysklands centrale hærgruppe bliver nedkæmpet i løbet af nogle få dage. Det russiske angreb på Østpreussen i januar 1945 kommer som et chok for befolkningen. I bidende kulde bliver østpreusserne tvunget ud på vejene mod vest. Tolv millioner mennesker mister deres hjemstavn. To millioner af dem mister også deres liv. Erich Koch er en af de første, der flygter, og Hitler opgiver Ulveskansen og tager til Berlin.
|
| 22.30 | Deadline |
| Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Kurt Strand. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
|
| 22.50 | SurplusSurround |
| Erik Gandinis pågående og humoristiske dokumentarfilm er en visuel og musikalsk kritik af hele verdens forbrug og vækst.
|
| 23.40 | Late Night D:A:D |
| De ukronede rock konger i Danmark, D:A:D, lagde vejen forbi DR Byen til en omgang P3 session. Den hyggelige og rockede aften blev foreviget af snurrende kameraer. Se, skrål og rock med på alle de kendte D:A:D hits, som blev serveret for et entusiastisk og energisk publikum.
|
| 00.10 | Legenden Leonard Cohen - et dansk portræt |
| DR taler med musikeren Nikolaj Nørlund og anmelderen Klaus Lynggaard om fænomenet Leonard Cohen - en af vor tids største nulevende legender. Leonard Cohen har for længst indskrevet sig i historien, som en del af en modkultur på lige fod med blandt andre Bob Dylan. Nørlund viser rundt i sit studie, hvor indspilningerne af den danske Cohen-hyldestplade "På Danske Læber" fandt sted, og fortæller om sin fascination af Cohen. Desuden er vi hjemme og høre plader hos Cohen-fan Klaus Lynggard. Sendt første gang 3.07.08
|
| 00.30 | Cohen i kloster |
| Canadisk dokumentarfilm fra 1997. Leonard Cohen tilbragte over en årrække megen tid i zen-klostret Mount Baldy lidt nord for Los Angeles. Her studerede han hos mesteren Roshi og levede som zenbuddhistisk munk. Men her skrev Cohen også mesterstykket I'm Your Man!
|
| 01.20 | Musikmøde med Rasmus Nøhr |
| Danmarks unge talentfulde "sing and song writer" Rasmus Nøhr gæster DR Byen til en snak med Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe. I Brødrenes radiostudie vil Rasmus Nøhr tale om sin karriere, og vise klip fra en super hyggelig koncert i DR's koncerthus, hvor Rasmus Nøhr spillede for et feststemt publikum. Sendt første gang 5.07.
|
| 01.50 | Godnat |